Om mig

Gitte Andersen, Viby J.

Jeg er uddannet ergoterapeut og har i mange år arbejdet med sundhedsfremme, rehabilitering og livsmestring i kommunalt regi. Aktuelt er jeg ansat i en stilling som forebyggelseskonsulent, hvor jeg har samtaler med mennesker om sundhed, trivsel og livskvalitet. Jeg er vant til at arbejde med mennesker i sårbare situationer p.g.a. sygdom, skilsmisse, arbejdsophør, tab at nærtstående, oplevelse af meningsløshed m.v.

Mit ønske er at hjælpe mennesker, der oplever ubalance, tvivl og manglende trivsel. Gennem samtaler, refleksion og eksperimenteren kan vi undersøge situationen og de forskellige perspektiver, der er knyttet til den. Formålet er at facilitere øget livskvalitet og selvberoenhed.

Min nysgerrighed, undren og indlevelse er drivkraften i mit arbejde. Som ergoterapeut tager jeg udgangspunkt i meningsfuldhed og motivation. De væsentlige spørgsmål er: Hvad er vigtigt for dig? Og hvordan nærmer du dig det? Der er mange veje, man kan gå for at få et meningsfuldt liv.

Igennem årene har jeg videreuddannet mig indenfor undervisning og humanistisk sundhedsvidenskab. Her har jeg kunnet fordybe mig teoretisk i min interesse for narrativer, identitetsskabelse, motivation og forandringsprocesser.

Sideløbende har jeg deltaget i utallige personlige og kompetencegivende udviklingskurser, hvor bl.a. arbejdet med kreative udtryksformer optager mig. Jeg er især optaget af mulighederne i den skriftlige udtryksform og skriver selv.

Her er nogle af de uddannelser og kurser, der aktuelt inspirerer mig:

2022: Uddannelse til vanecoach, Århus

2014-15: Kursusforløb i æstetiske arbejdsmetoder, København

2011: Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling, Århus Universitet

1998: Diplomuddannelse i ergoterapi, retning: uddannelse/undervisning

1989: Ergoterapeut, Århus

1983-85: Stud.psych., Århus Universitet

Hertil kommer utallige kurser i selvudvikling, kommunikation, undersøgelse, behandling, spiritualitet, rygestop m.v.