Når vi er i den sidste tredjedel af vores liv, er vi optaget af andre ting, end da vi var yngre. Nogle ting er blevet lettere, mens andre kræver nye måder at forholde sig og handle på. For mange er overgangen fra arbejdslivet til pensionistlivet krævende. Der er mange fortællinger om livet som pensionist, og mange forventer, at tilværelsen som senior er et frirum, hvor man kan dyrke sine interesser og ”slippe for” at arbejde. For mange er det dog ikke kun positivt og nemt at forlade arbejdsmarkedet, og derfor kan fortællingen opleves som begrænsende, urealistisk og tabuiserende i forhold til, hvad overgangen faktisk indebærer. For de fleste betyder det, at hverdagen ændrer sig markant. Den tid, der før blev brugt på arbejde, og det arbejdsfællesskab, man var en del af, ophører. Der er for mange et behov for at erstatte arbejdet med andre meningsfulde aktiviteter og relationer. Det kan være vigtigt at forholde sig til spørgsmål som:
-hvilken betydning har mit arbejdsliv haft for mig?
-hvad skal erstatte det?
-hvordan vil jeg gerne forlade arbejdsmarkedet?
-hvordan vil jeg etablere en ny hverdag med nyt indhold og nye rutiner og vaner?
-hvad giver mening for mig?
-hvad er vigtigt for mig, og hvordan skal jeg prioritere?
-hvad vil jeg bruge tiden til?
-hvad drømmer jeg om?
Indholdet i samtalerne tager udgangspunkt i din konkrete situation, uanset om du skal til at forlade arbejdsmarkedet eller allerede har gjort det. Formålet er at styrke dit hverdagsliv, så du i højere grad kan leve det liv, du ønsker.
Der kan også være andre udfordringer eller bekymringer, som trænger sig på, når vi bliver ældre. Helbred, bolig, ensomhed, familiære relationer mv. kan kræve nye handlemåder. En syg ægtefælle kan tære på kræfterne. Sorgen over at miste kan forekomme uoverstigelig. Livsfortrydelser kan fylde tankerne og gøre ondt. Ved at fortælle din historie bliver det nemmere at rumme, acceptere og forandre eller leve med den.